Om ejendommen

Rød murstensejendom opført i 1935. Ejendommen består af én boligblok med 33 lejligheder, heraf 28 lejligheder på 51-55 kvm, 4 lejligheder på 73-80 kvm og en enkelt lejlighed på 103 kvm. Til hver lejlighed hører et kælderrum.

Til ejendommen hører nogle små forhaver samt et grønt område bagved, som er til fælles afbenyttelse. Foreningen har fælles vaskeri, tørrerum og cykelkælder.

Om foreningen

Ejendommen blev bygget i 1934/35 som en udlejningsejendom med 33 lejemål. I 1979 blev Ejerforeningen stiftet og lejlighederne er løbende blevet solgt fra som ejerlejligheder, hvoraf de sidste blev solgt i 2013. I dag er alle ejerlejligheder.

Foreningen styres af en bestyrelse med 4 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter.

Foruden løbende vedligeholdesle, har ejendommen gennemgået flere gennemgribende renoveringer:

  • 1999 - Nyt fjernvarmeanlæg
  • 2003 - Nye termovinduer
  • 2007 - Nyt fortov
  • 2009 - Nye faldstammer og K&V installationer
  • 2010 - Nye el installationer og belysning i opgange, kældre og gård
  • 2012 - Udskiftning af altaner
  • 2014 - Totalrenovering af opgange og nye sikkerhedsdøre til lejligheder
  • 2016 - Udskiftning af renovationsrum
  • 2018 - Dørtelefonanlæg